I går var der Halloween og det er en kæmpe folkefest her. Vanessa var en tur i centrum for at købe slik og udsmykning. Sidste år havde børnene spurgt hende om hvorfor hun ikke havde pyntet, så i år blev der hængt en stor edderkop op i indgangen, sammen med spindelvæv og små edderkopper, men jeg glemte at ta et billede af det.
Det startede ret sent, først omkring solnedgang men så blev der også hurtigt propfyldt med mennesker. Da det er en storby og mørkt fulgte forældre med rundt og enkelte af dem havde valgt også at klæde sig ud. Nogle af butiksejerne var også klædt ud, bla. Vanessa. Jeg tænke først at hvis jeg havde børn, ville jeg også have klædt mig ud, men da jeg gik gennem Plaza de Armas på vejen hjem, så jeg at mange voksne, også uden børn, havde klædt sig ud, og så tænkte jeg at det ville jeg også gøre hvis jeg boede her. Hvorfor skal det kun være børnene der har det sjovt? Nu var det vel også kun 10-20% af folkemængden på Plaza de Armas der var udklædt, men jeg kunne forestille mig, at det bliver flere til næste år.
onsdag den 1. november 2017
Halloween
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar