søndag den 29. oktober 2017

Censo Nacional

Jeg har skrevet et par indlæg om Censo Nacional, og selv om jeg ikke har fulgt særlig meget med, er der dog enkelte ting jeg gerne vil tilføje. Senco Nacional bliver udført af INEI, Instituto Nacional de Estadística e Informática, og formålet er selvfølgelig at få viden om hvordan samfundet fungerer, så den viden kan bruges til at videreudvikle samfundet.
Der blev der blandt andet spurgt ind til folks trafikvaner, så man kan få en bedre ide om hvordan infrastrukturen kan forbedres.
I den forbindelse var der en demonstration med cyklister, fordi de ikke havde mulighed for at svare at de brugte en cykel. Man kunne gå, ta en bil, bus eller toget, et fly eller en båd, men altså ikke en cykel. Der er så heller ikke ret mange der cykler, fordi det enten er umuligt eller livsfarligt. I Peru har politikerne, ligesom i Danmark, den opfattelse at øget privatbilisme gør samfundet rigere, selv om jeg nu nok vil mene, at det er et rigere samfund, der medfører øget privatbilisme.
Uanset så satser man 100% på privatbilisme for de rige og busser for de fattige, og selv det at bevæge sig rundt til fods, er ret anstrengede og rimelig farligt. Og det er ikke fordi bilisterne er værre end i Danmark.
Da jeg kom til Lima fra Iquitos tog det en time at ta en taxa 16 km fra lufthavnen til mit hotel. Med Censo Nacional finder man helt sikkert ud af at der skal gøres noget for at forbedre fremkommeligheden i Lima, men det bliver med garanti ikke noget med at fremme cyklismen.

De frivillige der gik fra hjem til hjem for at interviewe folk, var blevet lovet 50 soles hver af INEI, men det gik der totalt kage i og folk måtte bruge mange timer i kø for at få deres penge, så der bliver nok noget sværere at hverve folk næste gang.

Censo Nacional er ikke helt afsluttet. I søndags var det kun i byområderne at der blev lavet interviews og derefter bliver der udført interviews på landet, og det vil tage to uger. Dvs. det er først helt afsluttet om en uge.

fredag den 27. oktober 2017

Jeg spekulerer og spekulerer

Jeg tænker og tænker stadig over hvad jeg skal gøre og det er virkelig svært. Jeg hader vejret i Danmark på denne årstid, der som regel varer til marts, men jeg må indrømme at jeg også er træt af at rejse. Derudover kommer det økonomiske. Det er jo afsindigt dyrt at rejse, i hvert fald hvis man ønsker en smule luksus, og jeg kan ikke se de sjove i at rejse, hvis man skal spinke og spare. Og jeg har indset at jeg ikke når at lære at tale fuldkommen flydende spansk. Jeg tvivler i hvert fald på det. Men ok, på en måned her, bliver mit spansk forbedret mindst lige så meget som på et år i Danmark.

At blive eller ikke at blive, det er spørgsmålet.

Jeg spekulerer alligevel på om jeg skal tage hjem eller et andet sted i Peru. Min hals og næse har det elendigt med den knastørre luft der er i Arequipa. Sidst jeg var her var jeg kronisk forkølet, men det forsvandt nærmest øjeblikket da jeg forlod Arequipa, og siden jeg ankom igen, har min næse og hals haft det elendigt. Så jeg kunne selvfølgelig ta til Cusco eller et andet sted men jeg orker næsten ikke at rejse rundt, og jeg befinder mig glimrende i Arequipa, hvis det altså ikke var for min hals og næse. Deusden er der et tårnhøjt uv index på 11, hvilket gør at selv i skyggen brænder solen. Det sidste kan heldigvis afhjælpes med solkrem. Så jeg bliver nogle dage mere, og hvis intet forandrer, må jeg se hvad jeg så gør.

Væggelus

Jeg tror der er væggelus på hotellet men jeg fatter ikke hvor de gemmer sig. Jeg er blevet stukket nogle gange, og har ledt efter dem, men jeg kan ikke finde dem. Usynlige er de ikke ligefrem, de er sådan set nemme at få øje på, så jeg fatter det ikke. Jeg har godt nok skiftet værelse i går, men jeg tror det er i nat jeg er blevet stukket. Så jeg prøver med et par overnatninger mere, men hvis der fortsætter, bliver jeg nødt til at skifte hotel.
Egentlig kunne jeg sagtens tage hjem til Danmark nu, for jeg orker ikke at rejse rundt mere, men på den anden side orker jeg heller ikke det afvekslende danske vejr. Jeg har det glimrende med blå himmel og 25 grader om dagen. Desværre bliver der køligt om natten, men Iquitos var det eneste sted hvor der var decideret varmt om natten. Så jeg savner tropevarmen, men der er lidt langt tilbage til Iquitos. For første gang i mit liv havde jeg aircondition på mit hotelværelse i Iquitos. Jeg ville ha foretrukket en vifte i loftet, men det var der ikke. Den var indstillet på 27 grader, men når man kom ind på værelset om eftermiddagen føltes det køligt. Så der var dejlig varmt i Iquitos, men heldigvis ikke så ulidelig varmt som det kan blive i Indien. Det gik lige akkurat, selv om eftermiddagen, hvor temperaturen vist nåede op på omkring 37 grader. Jeg burde måske være blevet lidt længere i Iquitos, men jeg var lidt bekymret for myggene, for i Iquitos er der risiko for at blive smittet med malaria, og sikkert også denquefeber og zikavirus. Det er godt nok enormt irriterende med væggelus, men de smitter ikke med sygdomme, og der er ingen myg i Arequipa. Og selv om der var ville det ikke gøre nogen forskel, for tropesygdommene kan ikke trives her.

torsdag den 26. oktober 2017

Komplet bøjning af verbet "at leve"

Tilbage i Arequipa

Jeg kom tilbage til Arequipa i går morges og har igen indlogeret mig på Posada Misti House.
Efter seks ugers rejse og overnatning på 12 forskellige hoteller er det rigtig godt at kunne slappe af igen. Ikke mindst fordi det er umuligt for mig at koncentrere mig om at studere spansk når jeg hele tiden rejser rundt og skifer hotel hele tiden. Tagterrassen har jeg næsten altid for mig selv og det er et glimrende sted at studere. Det er bare så tungt. Jeg har to bøger om spansk grammatik og den ene handler udelukkende om verberne. Bogen indeholder en liste på 6.500 verber, og en komplet bøjning af 64 verber. Alle 6.500 verber, inklusiv dem med skæve bøjninger, kan bøjes efter et af de 64 verber. Heldigvis kan de fleste verber bøjes efter en af tre modeller, og det gør det lidt lettere.
Mit spansk er efterhånden blevet så godt at jeg overhovedet kan forstå det der står i mine grammatikbøger, men det er stadigvæk enormt tungt. Jeg når umuligt at blive helt flydende i spansk, men så må jeg fortsætte når jeg kommer hjem.

tirsdag den 24. oktober 2017

Morgenkaffe

Barranco er meget hyggelig, men for lille til mig. I går gik jeg f.eks. frivilligt ind på Starbucks for at få lidt morgenmad, fordi jeg ikke orkede at lede efter et sted hvor restauranterne havde åbent allerede kl 8 om morgenen. Kaffen på Starbucks er en gang kedelig vandet sag, af middel kvalitet. Kvantiteten fejler til gengæld ikke noget. 9,5 soles for 4 dl. Det må være den enorme mænge kaffe man får, der får folk til at gå på Starbucks, for det er ikke hvad jeg vil kalde god kaffe. I morgen kommer jeg til Arequipa og der kender jeg et par steder ved Plaza de Armas, hvor man kan få en virkelig god kaffe. Det er så kun 1,5 dl for 6-7 soles, men så er kaffen til gengæld fremragende. Ikke det tynde sjask de sælger på Starbucks. På den anden side er god kaffe en sjældenhed i Peru. I værste tilfælde får man serveret en kop varm vand hvortil man selv skal tilsætte det de kalder kaffeekstrakt, der bare er meget stærk kaffe, som formodentlig er lavet flere timer før. I mere heldige tilfælde får man serveret kop varm vand, hvortil man selv skal tilsætte den peruvianske udgave af Nescafé. Den smager til gængæld rimelig hæderlig. I nogle tilfælde får man selvfølgelig også serveret en almindelig kaffe, der minder om den man køber på Starbucks.
Jeg kommer nu nok til at købe endnu en gang kedelig kaffe hos Starbucks i dag, for morgenkaffen er svær at undvære. Måske skulle jeg prøve mig med expresso, så bliver den i hvert fald stærk nok, men om smagen bliver bedre af den grund er tvivlsomt.

søndag den 22. oktober 2017

Plaza de Armas, Barranco

Billedet er taget efter at udgangsforbuddet er ophævet. Jeg gik en tur for at se om der var flere steder der var åbnet, men fandt kun en enkelt, ud over den som jeg spiste frokost i. Så jeg købte et par øl i en forretning og tog om på hotellet, hvor jeg venter på at der åbner nogle flere steder i løbet af aftenen.

Sukkenes Bro

Billedet er taget under udgangsforbuddet om formiddagen. Det var lidt længere nede ad gaden at en enkelt restaurant åbnede klokken 12. På det tidspunkt var der efterhånden ved at komme en del turister her.
Jeg så nyhederne og de interviewede flere turister. Alle var blevet overrasket over at der ikke var en sjæl noget sted og ingen havde hørt om "censo nacional". Derfor er der flere som intet har spist hele dagen fordi de ikke har kunnet finde en åben restaurant. Jeg havde kun hørt om "censo nacional" fordi Vanessa fortalte om det. De sidste par måneder har jeg ikke læst avis eller set nyhederne i fjernsynet, så hvordan skal man så vide det? Nu er jeg selvfølgelig nødt til at se nyhederne, for at se hvordan det er gået.

Puente de Suspiros, Sukkenes Bro

Censo nacional

Jeg vidste godt at Barranco ville være mennesketom i dag og det var den stort set også. Ingen busser, men der var enkelte taxaer. Apoteket på den anden side af gaden var åben, og senere så jeg et andet apotek der også var åben, men det var det.
Åbenbart havde hundeejere fået udgangstilladelse, for jeg så en del mennesker lufte hund. Derudover var der selvfølgelig dem der skulle rundt til husstandene for at stille spørgsmål. De blev sat af med busser i store grupper forskellige steder i byen, og spredte sig så for at opsøge de husstande de havde fået tildelt. Det var frivilligt arbejde og de fleste af dem var store skoleelever, eller måske gymnasieelever men jeg så også voksne gå rundt med papirer.
Derudover var der enkelte turister som mig selv der dryssede rundt. Jeg stødte på en lille gruppe på fire personer der alle var godt beduggede, og det viste sig at de to af dem var fra Peru. Den ældste dem var en temmelig beruset kvinde fra Cusco på omkring 60 år, som straks var ved at erklære sin store kærlighed til mig. Men til hendes store skuffelse havde jeg ikke tænkt mig at følges med dem.
Ingen restautanter var åbne, så jeg spurgte en kommunal sikkerhedsvagt der stod ved en park og holdt øje med tingenes tilstand, og han svarede at restauranterne først åbnede efter kl. 12. Så jeg dryssende rundt og fandt en restaurant, i den lille dal ved "Sukkenes Bro" hvor de var ved at gøre klar til at åbne. Så klokken 12 gik jeg derhen og bestilte noget mad.
Det var heldigt at jeg kom allerede klokken 12 for lidt over 12 begyndte det at strømme ind med turister, og der var den eneste restaurant der var åben. Desuden var det åbenbart kun kokken og ejeren der arbejdede, så ud over at alle borde hurtigt blev fyldt, måtte folk vente længe på at blive betjent.
Det var lidt kedeligt med kun en enkelt restaurant åben, så efter maden gik jeg tilbage på hotellet. Men nu burde alt være åben igen, så nu vil jeg ud og se om der er kommet mere liv i byen.

Censo nacional, Barranco

lørdag den 21. oktober 2017

En tur til Chorrillos

Jeg gik en lang tur langs kysten til kommunen syd for Barranco, Chorrillos. Der hvor billedet er taget er jeg på vej tilbage fra Chorrillos, og på vej ind i Barranco.
Sidst jeg var her var klinterne mere eller mindre dækket af en slags gærdesnerle, men det er fjernet og de har lagt et net af kevlar over skråningerne. Sikkert både for at beskytte skråningerne mod erosion, og for at stoppe sten fra at ryge ud på vejen. Med tiden bliver klinterne sikkert grønne igen, men det varer nok en del år.

Chorrillos

Frokost i Herradura

Herradura

Fiskemarked i Chorrillos

Fiskemarked i Chorrillos

Chorrillos

Censo nacional

Jeg skrev tidligere at der er "censo nacional" på søndag hvilket betyder at der er udgamgsforud og alle skal blive hjemme, hvorefter der vil komme nogle rundt og stille forskellige spørgsmål til hustandene.
Jeg tænkte at udgangsforbuddet umuligt kan gælde udenlandske turister, eftersom vi ikke skal deltage i undersøgelsen, og det gør det heller ikke. Desuden kan jeg jeg se at det busselskab jeg har tænkt mig at bruge for at komme til Arequipa "Cruz del Sur" kører som normalt under udgangsforbuddet.
Så udenlandske turister og hele turistindustrien er undtaget. Biografer vil være lukkede, men f.eks. museer vil være åbne. Restauranter der servicerer turister kan også søge om tilladelse, ligesom transportselskaber kan søge om undtagelse. Så der vil næppe være bybusser under udgangsforbuddet, men der vil nok være muligt at få en taxa.
Trods undtagelsen for turister, har jeg alligevel tænkt mig at ta nogle få overnatninger i Barranco, så efter morgenmaden går jeg derned og indlogerer mig. Og da der er massevis af udenlandske turister i Barranco, vil der givetvis også være åbne restauranter, så jeg kan spise frokost.

Jeg kender ikke spørgsmålene under "censo nacional" men i fjernsynet sagde de at et af spørgsmålene vil være angående vandforsyningen til hustandene. Svarene fra "censo nacional" skal bruges til planlægning af  byudviklingen og infrastrukturen.

fredag den 20. oktober 2017

Barranco

Jeg har fundet et hotel i centrum af Barranco hvor jeg flytter hen i morgen. 70 soles for en overnatning. Man kan også leje et værelse i tre timer for 45 soles hvis man har brug for en lille lur. Eller hvad man ellers kan finde på at bruge tre timer på.
Det er blevet langt dyrere i Barranco end da jeg var i Peru sidst, så jeg finder nok ikke noget billigere i centrum af Barranco. Lidt sparer jeg jo, og frem for alt er det er langt mere spændende sted end her, hvor der er rigtig kedeligt, fordi der er for langt til centrum af både Miraflores og Barranco.

Barranco

Barranco

Barranco

Hostal Killari

Mit værelse. Hostal Killari

En dyr rejse

Jeg har regnet på mine udgifter ved at rejse og de er noget højere end sidste gang. Sidste gang brugte jeg omkring 320 kr om dagen i gennemsnit og nu ligger jeg mindst 100 kr højere. Det skyldes dels at priserne er steget, men også at jeg rejser mere rundt og bruger flere penge på restauranter. Jeg spiser sjældet det de kalder menuer hvor man kan få et måltid til 5-10 soles. Maden kan være udmærket, men som regel er det lidt kedeligt og der er ingen grønsager. Dvs. man kan gå på en chifa-restaurant hvor maden skal forestille at være kinesisk, og der er masser af grønsager, men maden er aflivet ved at blive druknet i sojasovs. Så som regel er jeg nødt til at finde en restaurant hvor prisen typisk er 20-30 soles for et måltid og dertil kommer drikkevarer. Det er stadig billigt i forhold til Danmark og eftersom det er enormt dyrt for mig at holde orlov, kan jeg lige så godt bruge nogle tusinde mere om måneden og så spise godt hver gang. Hvis man medregner det beløb som jeg ikke sparer op mens jeg rejser, kommer turen til at koste mig mindst 20.000 om måneden og så kan jeg lige så godt bruge nogle tusinde mere, og så nyde at gå på restaurant hver gang. Jeg ville helt sikkert leve langt mere spartansk hvis det kneb med pengene, men denne gang har jeg sparet rigeligt op, så jeg ikke risikerer at løbe tør for penge lige som sidste gang. Kun hotellet prøver jeg at spare på. Jeg har et ganske lækkert værelse lige nu med et glimrende bad, wifi og et stort fjernsyn, men når det koster næsten 200 kr om dagen, så suser pengene ud af kontoen. Så jeg vil prøve om jeg kan finde et værelse til det halve.

Skitning langs veje

Et emne jeg ikke har skrevet om før, men som er lidt sjovt, er skiltningen langs vejene, i hvert fald i bjergene mellem Cajamarca og Chachapoyas.
Vejmyndighederne har naturligvis de sædvanlige skilte om hvor langt der er, og om at der snart kommer en anden vej. Derudover har de også opstillet skilte om at man ikke skal smide affald ud af vinduet, "vand er liv, lad os passe på det" og flere andre, deriblandt min favorit "Lad være med at bruge eksplosiver ved fiskeri".
Den med ikke at smide affald ud af vinduet kunne vi nu også bruge i Danmark.

Miraflores

Jeg havde overvejet om jeg skulle ta båden fra Iquitos til Pucallpa, og fortsætte derfra med bus, men det orkede jeg ikke. Slet ikke efter at Xavier fortalte at han tog båden fra Pucallpa til Iquitos, og de første dage lå de som sild i en tønde i deres hængekøjer. Man kan godt få en kahyt, men de er åbenbart stegende hede. Desuden har jeg heller ikke så lang til tilbage, så jeg tog flyet til Lima i går. 300 soles, og det er jo ikke dyrt.
Jeg har indlogeret mig på Hostal Killari for to nætter og det kostede mig 190 soles i alt. Jeg havde egentlig tænkt mig at ta bussen mod Arequipa lørdag og ankomme søndag morgen kl. 7:30, men søndag har de "censo nacional".
Fra 8 om morgenen til 5 om eftermiddagen er der udgangsforbud. Alle skal blive hjemme, og så kommer der nogen forbi og stiller nogle spørgsmål. Dvs. nogle er jo nødt til at bevæge sig rundt. Overtræder man udgangsforbuddet bliver man ikke straffet men kørt til det nærmeste detentionscenter, hvor man vil blive tilbageholdt indtil udgangsforbuddet bliver ophævet kl. 5 om eftermiddagen. Alt vil være lukket. Butikker, restauranter alt.
Hvis man ankommer til en busstation eller en lufthavn efter kl. 8 om morgenen, skal man blive der indtil udgangsforbuddet er ophævet. Desuden vil der hverken være busser eller taxaer. Den bus jeg havde tænkt mig at ta, ankommer efter planen til Arequipa kl. 7:30 om morgenen, hvilket vil sige at jeg kun har en halv time til at nå frem til mit hotel. Og hvis bussen er forsinket, skal jeg blive på busstationen hele dagen. Det orker jeg ikke, så jeg tar afsted mandag eller tirsdag. 95 soles for en overnatning er lige rigeligt for mig, så jeg vil helst finde et andet hotel. I forvejen bruger jeg mange penge, så jeg vil bruge dagen på at lede efter et billigere sted. Mit hotel ligger på grænsen til det der hedder Barranco og Barranco er en tand blligere end Miraflores, og desuden er der et hyggeligt sted. Det er ikke helt så sikkert som Miraflores, men eftersom jeg næsten altid er tilbage på mit hotel senest kl. 10 om aftenen, er det næppe et problem.

Plaza de Armas, Iquitos