En ulykke kommer sjældent alene

Jeg har indlogeret mig på Alpes Lima igen. Dvs. samme hotel som da jeg ankom til Lima fra Danmark. Barranco er hyggelig, men for lille til mere end et par dage, og jeg har ikke lyst til at være i centrum af Lima, selv om jeg givetvis kan finde noget billigere at bo i der, så det bliver Miraflores igen.
Det koster mig 100 soles om dagen her, men eftersom jeg kun skal være her i kort tid, håber jeg, så er det ligegyldigt.
Til gengæld kender jeg mit værelse rigtig godt nu, for undervejs med bussen mod Lima blev jeg syg, så jeg lukkede mig inde på værelset straks da jeg ankom. Dvs. egentlig gik jeg i rutefart mellem værelset og toilettet det første døgns tid.
I går tog jeg så hen på Air Frances kontor for at ændre min billet. Det vil sige det gjorde jeg så ikke alligevel, for det eksisterer ikke mere, selv om det fremgår af deres hjemmeside. Da jeg nu var undervejs tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne ta ud til lufthavnen og ændre min billet der. Det kunne jeg så ikke, for de har ikke noget fast kontor, men ved informationen oplyste de at jeg kunne kontakte dem tre timer før afgang, hvilket var omkring kl. seks. Jeg var der klokken et og havde ikke lyst til at vente fem timer i lufthavnen og tog tilbage til hotellet.
Alt sammen foregik med taxa på grund af min stadig ustabile mave og kostede mig 100 soles i alt. 200 kr spildt på grund af Air Frances elendige hjemmeside.
I mellemtiden er min oprindelige hjemrejse dukket op igen, men det er først den 20. december. Eftersom det koster mig næsten 1000 kr om dagen at rejse rundt hernede, tabt arbejdsfortjeneste medregnet, skal jeg jo ikke være mange dage i Miraflores, før det bedre kan betale sig for mig at købe en helt ny billet.
Det bliver næppe nødvendigt at købe en ny billet, men jeg har godt nok ikke lyst til at gøre et nyt forsøg med deres elendige hjemmeside. På den anden side orker jeg næsten ikke at ta helt ud til lufthavnen igen, og slet ikke med bus. De er næsten altid propfyldte og der går ingen direkte busser herfra.
Det er altid et helvede at ta en bybus i Peru. Med langtursbusserne er det super. De fleste selskaber har en app, og der kan man så skrive hvorfra og hvortil man vil køre og så popper alle oplysninger op. Det kan så være lidt svært at finde ud af hvilke selskaber der kører mellem hvilke byer, men det kan lade sig gøre over internettet. Bare ikke med bybusser, så vidt jeg ved.
Der gætter man sig frem. På siden af bybusserne står navnet på de bydele bussen kører igennem. Så hopper man på en bybus, hvor bydelen står angivet, og står af, når man mener man er så tæt på som muligt. Det fungerer nogenlunde, men man er nødt til at prøve sig lidt frem, eftersom de forskellige busser har forskellige ruter gennem bydelene. Man skal selvfølgelig også finde et stoppested hvor der kommer en bus forbi, der kører hen til den ønskede bydel, men nogle steder er der skiltet med endestationen og ellers må man spørge sig frem. Det er ikke helt så kompliceret som der lyder, og jeg holder så øje med hvor bussen kører på google maps undervejs, og hopper af når jeg kan se at den er ved at køre den forkerte vej.
Men stadigvæk, der er langt ud til lufthavnen, og det er virkelig ikke en bustur jeg har lyst til.
Jeg har bestemt heller ikke lyst til at ringen til Danmark, selv om Air France synes at det er en rigtig god ide. Men 14 kr i minuttet er nu en del penge, og hvor lang tid skal jeg så høre på, at jeg er nummer otte i køen?
Så jeg har skrevet til Air France og bedt dem om at ringe til mig på mit peruvianske nummer. Det er jo det mest praktiske for alle parter, de kan ringe på det tidspunkt, hvor det passer bedst ind i deres arbejdsopgaver, og jeg slipper for at høre på, hvor langt nede i køen jeg er. Desværre har jeg lidt på fornemmelsen at det overhovedet ikke passer ind i deres arbejdsopgaver, at ringe til mig.
Jeg har faktisk fyldt 50 soles på min mobilkonto i går, så jeg burde kunne modtage opkald, men jeg kan kun ringe og sende sms i Peru. Jeg fyldte penge på fordi jeg ikke havde wifi i to dage, og det var meget upraktisk, at jeg ikke kunne gå på internettet. Jeg nåede så stort set kun lige at få penge på kontoen, og så var der wifi igen på hotellet. 50 soles spildt, for man kunne formodentlig ha ringet til mig, uanset at der ikke var penge på kontoen.
Så i morgen vil jeg se om jeg orker at ta helt ud i lufthavnen igen for at ændre min billet. Det bliver under alle omstændigheder et helvede. Spørgsmålet er kun, om det bliver et længerevarende bushelvede eller et lidt kortere, men meget dyrere taxahelvede.
Det ville jo være umådelig meget lettere, at gøre et nyt forsøg på deres hjemmeside, hvis jeg kunne være sikker på at den virkede.