Det kommer nok til at vare en del år før jeg igen tar på så lang en rejse. Fem måneder er i overkanten for mig, men det er ikke så meget det. Grunden til at jeg nærmest ikke møder en eneste jævnaldrende backpacker, der rejser på den måde jeg gør, er at det er så rasende dyrt. Rejsen i sig selv er dyr nok, men det der virkelig koster, er at der ikke kommer nogen løn ind på kontoen. Så jeg har ikke mødt en eneste jævnaldrende undervejs, som rejser som jeg gør, det er simpelthen for dyrt for de fleste. Eller folk vil hellere bruge pengene på en bil, så de kan føle friheden ved at køre rundt i lokalområdet.
Så jeg kunne være blevet hjemme og ha fortsat med at arbejde og købt en bil til 150.000 og følt friheden ved at køre rundt på Nordsjælland, sammen med alle andre andre frihedselskede mennesker.
Sådan bliver det nu aldrig, men jeg er ikke blottet for materialisme, så jeg tror min prioritet vil være at satse på et kolonihavehus istedet. Jeg savner virkelig et kolonihavehus. Det er vel den vigtige grund til at jeg vender hjem, selv og jeg sagtens kunne blive en måned til. Det bliver næppe i 2018 men så i hvert fald tidligt i 2019, med mindre jeg får en ny plan i mellemtiden.
søndag den 19. november 2017
En midaldrende backpacker
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar