En lysfestival

Vanessa havde lyst til et par øl i dag, så vi er på balkonen ved Plaza de Armas hvor der er en slags lysfestival og der er masser af mennesker nede på pladsen selv om man ikke kan se det. Ingen af os vidste at der skulle ske noget i dag, og det er første gang i en måned at vi mødes i centrum, så det er noget tilfældigt og meget heldigt. Og flere og flere strømmer til hele tiden.

En morder iblandt os

Jeg besøgte Vanessa i hendes butik i formiddags og fortalte hende at jeg havde spist et marsvin (cuy i Peru) og hun begyndte at mobbe mig og kaldte mig en morder. Jeg svarede at det også var nødvendigt at slå andre dyr ihjel hvis man ville spise kød. Hun svarede tilbage at marsvinet blev dræbt umiddelbart inden det blev tilberedt. Det er da godt nok synes jeg, så er det jo friskt.
Hun havde aldrig spist marsvin, kun smagt en lille smule kød engang. Hun brød sig ikke om at den lå der med hoved og det hele og stadig lignede et dyr. Jeg synes nu det er noget pjat. Det er i hvert fald svært at lave en flæskesteg uden at myrde en gris først.
Vanessa er ikke vegetar, men hun siger at hun ikke spiser meget kød. Jeg erindrer dog at hun ikke havde de store problemer med at spise kylling, da jeg var inviteret til middag i hendes hus.

Et marsvin

Et marsvin

Så fik jeg omsider taget mig sammen og fik prøvet at spise den lokale delikatesse fra Andesbjergene. Marsvin.
Jeg fik ikke taget mig sammen til at prøve sidste gang jeg var i Peru, for jeg havde hørt at den var fed, og hvem har lyst til at spise en lille, fed haleløs rotte. Men det svarer jo til ikke at prøve at spise flæskesteg i Danmark. Så kan man jo aldrig opleve Danmarks gastronomiske højdepunkt.
Resultatet var som forventet. Den er fed og det bliver aldrig min livret. Faktisk smager den rigtig meget af flæskesteg, men det er enormt svært svært at få kødet fra de bittesmå ribben, så egentlig bør den spises med fingrene.
Kan man lide flæskesteg, kan man sikkert også lide marsvin, men for mig smagte den lige så ulækkert som flæskesteg.

Det spanske sprog

Jeg bruger ganske lang tid på at lære spansk, men det er absurd svært. F.eks. har de to udgaver af "at være".

Jeg er dansker. Det er en permanent tilstand og bruges i den ene udgave.

Jeg er syg. Det er en midlertidig tilstand og bruges i den anden udgave.

I begge tilfælde er der 5 forskellige bøjninger i de forskellige tider (i Spanien 6) for det bøjes alt efter om det er mig, dig, den, vi og dem (jer).
Så vidt jeg kan tælle mig frem til så er der 7 forskellige datider. Derudover en masse andre tider. Det er virkelig kompliceret.
Jeg forstår det rimeligt, hvis ikke de snakker for hurtigt, men det kommer til at ta evigheder før jeg selv kan bruge gramatikken korrekt. Der er regler for det hele, og regler for undtagelserne, men det er umuligt at lære spansk ved at lære reglerne. Man er nødt til at høre og læse det igen og igen, og efterhånden kan man høre at nogle formuleringer lyder forkert. Det er så desværre langt fra altid, at jeg ved hvordan det så skal lyde. Men de tar det nu meget afslappet med min elendige grammatik. Kun en enkelt gang er jeg blevet rettet og det var i baren i torsdags

En flytning

Maleren er stadig i gang på hotellet og nu har han lagt linolium på gulvet. Af den årsag blev jeg flyttet til den modsatte ende af hotellet de sidste par dage. Hotellet er bygget i en vinkel og gavlen på mit første værelse vendte mod øst. Jeg boede stadig yderst men nu med gavlen mod nord hvilket betød at muren blev opvarmet af solen i løbet af dagen, og så blev der så knap så koldt om natten. På denne årstid står solen i nord mens den er lidt i syd ved juletid.
Maleren har så lagt linoleum på, og det har han gjort elendigt. Det er ikke limet ordentligt fast, så det buler og der er luftlommer mellem gulvbrædderne og linoleumet.
Nu skal jeg så tilbage til det første iskolde værelse fordi det andet skal males. Det er både godt og skidt. Der var noget varmere om natten i mit midlertidige værelse, men det vendte ud mod terrassen og dermed vejen, så der var masser af larm fra trafikken.

På besøg i en klub

Jeg var ude at gå en tur i går eftermiddags og ville egentlig ha besøgt Vanessa i hendes forretning, men på vej derud gik jeg ind på en bar. For første gang siden jeg kom til Peru.
Der var 4-5 stykker ved baren og der var ingen tvivl om at barmanden og gæsterne var venner. De var i begyndelsen af tyverne og studerende. Jeg købte nogle øl, en ad gangen, og delte med et par af de andre. Senere blev der tændt en joint som jeg også røg med på. I Peru er hash delvist legaliseret. Man må ha op til 8 gram på sig.
Senere på aftenen spurgte de mig om jeg ville med ovenpå, og det viste sig at der var en lille flok ovenpå. Der var en mand som spillede guitar og sang og det var meget hyggeligt. Så lige pludselig, ved en kollektiv beslutning, blev stolene sat i en halvcirkel foran ham der optrådte og stemningen skiftede fuldstændig og blev meget mere intim. En stor kande med hvad jeg tror var rom og cola, blev sendt rundt sammen med et lille glas, og da kanden var tom blev den fyldt igen. Der var en meget speciel og enormt hyggelig stemning, og der var stort bifald til musikeren. Det virkede som om han havde sin egen lille fanklub og han var også ganske dygtig. Jeg tror vi var omkring 10-12 mænd og en enkelt kvinde og alle de andre var unge. Det var virkelig hyggeligt. Jeg gik ved 1-tiden om natten sammen med kvinden og hendes fyr. Da vi gik ned til baren var døren låst, og jeg tænker at den allerede blev låst da stolene blev stillet op i en halvcirkel.
Jeg fortalte til Vanessa og hun skrev at det var en klub. Hun havde ikke selv været der, men hun kendte den godt, for nogle af hendes venner havde været der. Det var godt nok meget specielt og på en helt anden måde end en normal bar. Meget hyggeligt.

Masser af larm

Så er der endnu en demonstration. Det er nærmest dagligt at der er demonstrationer. Ind til videre har de alle drejet sig om den uendelige strejke blandt lærerne, der har stået på i over to måneder nu, men at dømme efter de bannere de bærer rundt på dernede handler denne demonstration sig om noget inden for byggebranchen.

Ifølge en ansat på hotellet, er det bygningsarbejderne der har en sympatidemonstration til fordel for lærerne.

Endnu en iskold nat

De har fået den fikse ide på hotellet at udskifte mit sengetæppe, der var et tyndt vattæppe, med et almindeligt tæppe, hvilket betyder at jeg nu har tre lag tæpper, og det er skide koldt. Ubegribeligt at de ikke bruger dyner når der bliver koldt som i et køleskab om natten.
Jeg tar nok til Lima næste weekend og der bliver der heldigvis ikke lige så iskoldt om natten. Desværre stiger prisen for en overnatning også til det dobbelte, men til gengæld er kvaliteten på restauranterne væsentlig bedre end her, uden at det er dyrere. Jeg bliver næppe længe i Lima, for medmindre der sker noget helt usædvanligt tar jeg nok hjem før planlagt. Jeg vil som minimum ta til Pucallpa, og måske ta flyet derfra til Iquitos. Det finder jeg ud af til den tid.
Vanessa er begyndt at arbejde på en café i byen, eller gjorde det i hvert fald i går, fordi det er svært for hende at få det til at løbe rundt med forretningen alene. Hendes bror passede så forretningen, mens hun arbejdede på caféen, men jeg har ikke fundet ud af om hun fortsætter med det. Hun har masser af planer hele tiden, og ændrer hele tiden mening, så det er lidt svært at finde ud af hvad hun vil. Det ved hun vist ikke selv. Hun har også snakket om at sælge forretningen, men jeg tror hun beholder den, for den giver en sikker indtægt, og der er intet socialt sikkerhedsnet i Peru. Man gør et eller andet, og hvis ikke, så sulter man ihjel. Det er ekstremt barskt. Det er lige noget for Liberal Alliance. Hendes bror fortalte at hvis man f.eks. åbner en forretning som murer, så betaler man ingen skat. Slet ingen. Så sort arbejde eksisterer ikke i Peru. I hvert fald ikke på samme måde som i Danmark. Ansatte i større virksomheder betaler skat, men ikke specielt meget. Hele 55% af dem der arbejder i den private sektor, arbejder uformelt, dvs. uden skattebetaling. Men også uden pension og hvad der ellers følger med for de der arbejder formelt.

Jeg har brugt ca. 10000 kr i løbet af den første måned, så det er nogenlunde det samme som sidst. Jeg kunne sagtens leve langt billigere hernede, men noget af det fede ved at rejse er at gå på restaurant og så gider jeg ikke kun gå på de billige, for der er maden meget kedelig. Altid ris og pomme frites og lidt kød og næsten ingen grønsager.

Endnu et besøg

Der er jo ikke så meget at lave her så jeg gik ud til Vanessas butik om eftermiddagen. Hendes bror kom senere. Den smule der var at lave kunne hun sagtens selv gøre, så det er nok mest for at holde hinanden med selskab. Det er jo ikke vanvittig sjovt at stå i en lille butik hele dagen. Hvis jeg taler med dem en af gangen går det nogenlunde med at forstå hvad de siger, men når de snakker sammen er det næsten umuligt at følge med i hvad de snakker om. Det er i hvert fald langt lettere at forstå hvad de siger i en film, fordi de taler mere tydeligt.
En af Vanessas veninder døde af kræft i går. Den veninde der hjalp Vanessa med at indrette forretningen da hun købte den. Det er godt nok tidligt at dø, for de var jævnaldrende, og selv om Vanessa ikke vil ud med hvor gammel hun er, er hun næppe meget mere end 30. Vanessa tog det meget afslappet, men hun var også forberedt for veninden havde været syg i flere år, og den sidste måned ventet på at dø.
Så jeg spadserer nok en tur forbi forretningen igen i dag, for selv om Arequipa er meget en meget behagelig by, så er der ikke så meget at lave. Lima er godt nok generelt ikke særlig køn, men der er mange flere ting man kan foretage sig, så jeg ser frem til at komme til Lima. Jeg kunne selvfølgelig ta afted nu, for i Lima kan jeg garanteret få den sidste vaccination, men jeg har besluttet mig for at blive her indtil jeg har fået den sidste vaccination.

Stadig forkølet

Jeg har det efterhånden fint igen, bortset fra at jeg stadig er enormt snottet. Det er helt utroligt. På den anden side bliver der stadig iskoldt om natten, og selv om jeg er pakket godt ind om natten, er det sikkert befordrende for en forkølelese at temperaturen svinger så meget i løbet af døgnet.
Bortset fra at jeg mødes med Vanessa ind i mellem, så laver jeg intet her. Det er så godt nok kun de sidste par dage at jeg ikke har været svimmel, og det var knap så sjovt at gå rundt da jeg jeg var svimmel. Jeg overvejer at afkorte min rejse en del. Mest for at spare penge. Det tar jo en evighed at spare pengene op, og så mange har jeg heller ikke. Derudover er jeg sikker på at jeg ikke kan nå at lære at tale ordentligt spansk, og så giver det ikke mening for mig at bruge så lang tid hernede. Jeg kan forstå det meste på f.eks. Animal Planet, men da jeg besøgte Vanessa for et par dage siden i hendes nye hus, forstod jeg dårligt halvdelen af hvad hvad hun og hendes venner talte om. Det gik alt for hurtigt og var alt for utydeligt.
Men at det tar lang tid at lære spansk er ikke så mærkeligt. Sidst jeg var i Peru mødte jeg en amerikaner, der havde studeret spansk i 7 år, og han sagde at da han kom til Sydamerika forstod han stort set intet og skulle nærmest først til at lære spansk.
Jeg skal ha den sidste rabiesvaccination, om 10 dage, og så tar jeg mod Lima og derefter Pucallpa. Pucallpa ligger i Amazonas og derfra kan man sejle til Iquitos. Det er muligt at jeg dropper sejlturen til Iquitos, for det varer flere dage og man sover i en hængekøje på et dæk, hvor man er som sild i en tønde. Det er jeg ikke helt sikker på at jeg orker.

Endnu en iskold nat

Luften er blevet meget klar de seneste dage og det betyder selvfølgelig at der er koldt om natten. Iskoldt. Man bruger af gode grunde ikke opvarmning her, og mit værelse er specielt iskoldt om natten, fordi det ligger for enden af bygningen og øverst. Og i nat bliver helt sikker også iskold. Hvis jeg havde haft en dyne havde det været ligegyldigt, men tæpper er ikke det optimale når der bliver så koldt. Jeg kunne flytte en etage ned og længere ind, og så ville der med garanti ikke være så koldt om natten, men jeg har det fint med kun at ha en nabo og ingen ovenover mig.

Lungebetændelse?

Efterhånden er jeg ret sikker på at jeg har fået lungebetændelse. Det har jeg aldrig haft før, så det er selvfølgelig muligt at jeg har fået det, fordi rabiesvaccinationerne har svækket mit immunforsvar. Der er næppe noget at gøre, for jeg fik jo en antibiotikakur efter at jeg var blevet bidt. Og virusinfektioner er der ikke rigtig noget at gøre ved. Nu bliver jeg næppe nr. 41 der dør af lungebetændelse i Arequipa denne vinter, til gengæld kan jeg sikkert se frem til at det fortsætter en uges tid endnu. Rigtig, rigtig træls.

En hundekold nat

Det blev rigtig koldt i nat. Allerede tidligt på aftenen gik en af de ansatte rundt med et tæppe svøbt om sig og beklagede sig over hvor koldt det var. Og det blev værre i løbet af natten. Så jeg sov med tøjet på fordi det er umuligt at holde varmen med de elendige tæpper. Derudover har jeg en tynd sovepose med som jeg også sov i, så jeg frøs ikke men det er alligevel træls.
Desuden er jeg stadig syg. Jeg ved ikke om jeg har feber, men jeg er svimmel og er øm i musklerne. Hvorvidt rabiesvaccinationerne svækker mit immunforsvar ved jeg ikke, for det blev værre allerede torsdag aften, og jeg blev først vaccineret fredag morgen. Uanset så gør sygdommen i hvert fald at jeg ikke gider ret meget. Det er ikke så sjovt at ta ud og se på noget når man er svimmel. Det holder vel også op på et tidspunkt.

Endnu en vaccination.

Jeg blev igen vaccineret mod rabies i dag, og hvad værre er så er min infektion blusset op igen, så jeg er øm i musklerne og hovedet føles kogende. Det er lige før jeg foretrækker en salmonellainfektion. Det kvæver godt nok 36 timer på toilettet, men så er det da overstået.
Så i dag bliver der ikke øvet spansk. Jeg ligger så i sengen og diskuterer politik, dvs. muslimer og skudepisoder i København, med de højreekstreme tosser på Jyllands- Postens debatsider. Debatten foregår på den måde at hvis man sviner muslimerne til så får man en masse likes, og mere ondskabsfuldt man er i stand til at udtrykke, jo flere likes får man. Hvis man ikke sviner muslimerne til får man selvfølgelig ingen likes, derimod bliver man selv svinet til. Jeg er så en af dem der ikke får nogle likes. Det er ganske underholdende at diskutere med dem. Specielt når vi diskuterer Nørrebro, for ingen af dem kommer der nogensiden, og alligevel er de alle eksperter, når det gælder forholdene der. Det er lige akkurat hvad jeg orker i dag, så jeg håber det går bedre i morgen.

Indianermusik på balkonen

De kommer jævnligt forbi, hvilket sikkert er flere gange om dagen, for at spille og de er ganske dygtige.

Demonstration

Lige nu er der gang i en enorm demonstration, der har forbindelse til den strejke blandt lærerne, der næsten har stået på i to måneder nu.
Lønnen er ikke god, selv når de nye lønninger bliver indført, er startlønnen for en folkeskolelærer stadig kun 2000 soles om måneden.
Det skal sættes i forhold til at en arbejder i byggebranchen kan tjene 800 soles om ugen. Hvorfra ved jeg det? Fordi jeg mødte en spanier på selvsamme balkon, som jeg sidder på nu, som fortalte at han havde arbejdet det sidste års tid i byggebranchen i Peru, fordi der ikke var noget arbejde at få i Spanien, og han tjente 800 soles om ugen.
Tar man ud i landdistrikterne, så er folk virkelig ludfattige. I El Pueblo beskrev de et distrikt, hvor gennemsnitslønnen var på sølle 262 soles om måneden, og 5 - 8% børnene led af underernæring. Af samme grund var der en enorm affolkning af området. Indbyggertallet var faldet fra 150.000 til 140.000 i løbet af det sidste år.
Så godt nok er lærernes løn elendig, men der er mange der har det meget værre.