mandag den 31. juli 2017

Vanessas mor

Nu burde jeg jo også ha et billede af Vanessa, men hun brød sig ikke om at blive fotograferet, hvilket er lidt besynderligt, eftersom hun er meget smuk.
Vi mødtes et par timer i går aftes, så i dag tog jeg ud for at se hendes butik, som hun har haft i snart 2 år. Hun arbejder enormt meget, ofte fra tidligt om morgenen til sent om aftenen. Hendes mor bor egentlig i Tacna, men er for tiden flyttet ind hos datteren for at hjælpe hende og det samme er hendes bror, så nu bor de tre i hendes lille lejlighed. Hun har så været så heldig at få en væsentlig større lejlighed, som kun er lidt dyrere, og som hun skal flytte ind i i næste uge. Så jeg har tilbudt hende med at hjælpe med at flytte. Tid har jeg masser af og Arequipa er den mest behagelige by i Peru jeg har været i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar