Jeg droppede at drikke en øl og kæmpede mig istedet op på en klit. Det tog mig nok tre kvarter at komme herop. Det er ufatteligt så hårdt det er at bestige en klit. Det er to skridt op og et tilbage, hvis ikke det er tre skridt op og to tilbage. Det går ufattelig langsomt. Til gengæld tar det næppe meget mere end et minut at komme ned.
Og Mælkevejen er meget tydelig. Dvs. den er tydelig ind over ørkenen og forsvinder selvfølgelig i byens lys ind over Ica. Og så har jeg fundet ud af at de er de rene amatører på mit hotel, når det gælder om at spille høj musik. Selv helt heroppe er der høj musik nede fra byen. Meget høj musik. Jeg fatter ikke at folk kan holde det ud, det må da gi høreskader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar