En pisco sour tur

Så fik jeg brugt et par timer, på at finde ud af hvordan de laver spritten til pisco sour.
Taxachaufføren hentede mig på hotellet kl 10:00 og startede med at vise mig at det meste af byens største kirke sank i grus i 2006. Så vidt jeg kunne forstå på ham så var der også en vej hvor der opstod en 6-7 meter dyb kløft, og mange huse blev jævnet med jorden, og de er stadig i gang med genopbygningen.
Vi snakkede også om hvad folk arbejdede med her i Peru og i Danmark og han fortalte at hans far havde arbejdet 20 år i en mine. Vi var enige om at det ikke var et behageligt job, men han fortalte at i Nazca arbejder mange i guldminer, og de tjener omkring 1600 soles om måneden. Det er rigtig mange penge her, så på den måde kan man selvfølgelig godt forstå at folk gerne vil arbejde i guldminerne, selv om det er et forfærdeligt arbejde og man risikerer at få silikose. Han fortalte at de fleste arbejdede for sig selv i grupper på 3-6 mænd, og at de selv solgte malmen, men at der også var nogle der var ansatte på normale kontrakter i større firmaer.

Hvad angår produktionen af sprit, så fik jeg en lille tur sammen en bedstemor, hendes datter og det lille barnebarn, på et sted hvor de producerede vinen på gammeldags vis. Noget blev destilleret til sprit men de lavede også almindelig vin. Af spritten lavede de også forskellige færdige drinks og cremer, f.eks. en slags Bailey men med jordbær.
Og så fik vi en masse små smagsprøver, serveret så lynhurtigt, at bedstemoren kom i fremragende humør, mens datteren klogeligt holdt sig til kun at prøve nogle af smagsprøverne.
Hele turen tog to timer og kostede 80 soles, og i betragtning af at jeg det meste af tiden havde en personlig guide, synes jeg ikke det er så galt.