søndag den 23. juli 2017

Ingen morgenmad

Det er ikke mig, men et par andre som ikke får morgenmad. Den skulle være klar kl 8, men hende der skal gøre den klar er endnu ikke kommet, så et par er nødt til at ta afsted uden morgenmad.
Det var aldrig sket i Danmark. Skal morgenmaden være klar kl 8, så er den klar kl 8. De er rimelige til at overholde tiden i Peru, men ikke altid præcis på minuttet som i Danmark. Der kan jo også være sket noget, der har forsinket hende, men jeg har heldigvis tid nok. Muligheden var at køre fra Lima kl 6:30 i morges eller istedet om eftermiddagen, så jeg skal køre kl 2 i eftermiddag. Så er jeg i Ica halv otte om aftenen, og skal så ha en taxa de sidste kilometer. Så med lidt held er jeg ved hotellet kl 8 i aften. Det er lidt sent, så jeg håber de har et værelse, der hvor jeg planlægger at overnatte, for jeg har ikke booked noget. Det gør jeg aldrig, bortset fra lige når jeg ankommer fra Danmark. Der er mindst hoteller i Huacachina, så det er kun et spørgsmål om hvor meget jeg vil betale. I værste tilfælde må jeg overnatte den første nat i en sovesal. Det koster formodentlig 50 og 100 kr og er forfærdeligt. Det måtte jeg gøre den første nat jeg overnattede i Huacachina, sidste gang jeg var i Peru, fordi jeg var for nærig til at betale flere hundrede kr for en overnatning. Denne gang har jeg bedre råd, og så vil jeg nok betale det, det koster for at slippe, for at sove i sovesal.
Og jeg har fået at vide at morgenmaden er udsat til 8:30 i dag. Øv for jeg er sulten og trænger til kaffe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar