Vejen mod Arequipa er stadig spærret, så jeg købte en billet til Ica, der ligger omkring fem timers kørsel syd for Lima. Lige uden for Ica ligger den lille oase Huacachina som jeg overnatter i 2-3 nætter inden jeg fortsætter mod Nazca. Hvis vejen er repareret i mellemtiden fortsætter jeg mod Arequipa, hvor jeg skal mødes med en ven og en veninde, som jeg begge mødte på Friends Home i Lima, sidste gang jeg var i Peru. De kender ikke hinanden, men det kommer de nok til nu.
Det bliver dejligt at komme væk fra Lima, for der kom godt nok blå himmel ved 11-tiden, og ved 1-2-tiden var der sommervarmt, men allerede ved 4-tiden blev der overskyet igen og bare en time senere var der temmelig køligt på grund af den fugtige kolde vind fra havet. Nu kommer jeg længere væk fra kysten, og nætterne er ganske vist kølige, men der er ikke den kolde og fugtige vind fra havet. Og dagene bliver noget varmere end her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar