Som beskrevet nedenunder mødte jeg Rosario og Wagner en regnvejrsdag, en lørdag. Søndag lavede jeg intet og om mandagen tog jeg på en tredagestur med kano ind i junglen.
Jeg kom tilbage onsdag og torsdag tog jeg om til Rosarios og Wagners restaurant og spiste frokost, der bestod af nationalretten ceviche. Cheviche er små firkanter af rå fisk der ligger i en marinade af lime eller citron og frisk koriander. Muligvis er der også andre ingredienser. Jeg har været lidt skeptisk med hensyn til at spise ceviche, for der er jo en vis risiko for at få orm, men i forhold til alle mulige andrer farer, som f.eks. overdrevne mængder af øl, så er ceviche nok ret harmløst.
Cevichen smagte fremragende og jeg blev lidt efter frokosten og snakkede med Wagner og Rosario og gav et par øl. Sidst på eftermiddagen var jeg nødt til at gå, fordi jeg skulle købe en billet til båden til Iquitos, men Risario og Wagner inviterede mig til aftensmad, og det er derfra billederne er taget. Det var ved den lejlighed at jeg fandt ud af at de kun har haft restauranten i tre måneder.
Det skal nu nok gå, for de måltider jeg har fået ved Rosario og Wagner, var langt bedre end den restaurant der ligger på hovedgaden.
Wagner og Rosario spurgte til hvornår jeg kom igen, men det er et spørgsmål jeg umuligt kan svare på, for selv om jeg enormt gerne vil besøge dem igen, så er det ikke helt let at at besøge en lille landsby dybt inde i Amazonas. Men vi kan da heldigvis holde kontakten over Facebook.
lørdag den 14. oktober 2017
På vennebesøg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar