søndag den 22. oktober 2017

Censo nacional

Jeg vidste godt at Barranco ville være mennesketom i dag og det var den stort set også. Ingen busser, men der var enkelte taxaer. Apoteket på den anden side af gaden var åben, og senere så jeg et andet apotek der også var åben, men det var det.
Åbenbart havde hundeejere fået udgangstilladelse, for jeg så en del mennesker lufte hund. Derudover var der selvfølgelig dem der skulle rundt til husstandene for at stille spørgsmål. De blev sat af med busser i store grupper forskellige steder i byen, og spredte sig så for at opsøge de husstande de havde fået tildelt. Det var frivilligt arbejde og de fleste af dem var store skoleelever, eller måske gymnasieelever men jeg så også voksne gå rundt med papirer.
Derudover var der enkelte turister som mig selv der dryssede rundt. Jeg stødte på en lille gruppe på fire personer der alle var godt beduggede, og det viste sig at de to af dem var fra Peru. Den ældste dem var en temmelig beruset kvinde fra Cusco på omkring 60 år, som straks var ved at erklære sin store kærlighed til mig. Men til hendes store skuffelse havde jeg ikke tænkt mig at følges med dem.
Ingen restautanter var åbne, så jeg spurgte en kommunal sikkerhedsvagt der stod ved en park og holdt øje med tingenes tilstand, og han svarede at restauranterne først åbnede efter kl. 12. Så jeg dryssende rundt og fandt en restaurant, i den lille dal ved "Sukkenes Bro" hvor de var ved at gøre klar til at åbne. Så klokken 12 gik jeg derhen og bestilte noget mad.
Det var heldigt at jeg kom allerede klokken 12 for lidt over 12 begyndte det at strømme ind med turister, og der var den eneste restaurant der var åben. Desuden var det åbenbart kun kokken og ejeren der arbejdede, så ud over at alle borde hurtigt blev fyldt, måtte folk vente længe på at blive betjent.
Det var lidt kedeligt med kun en enkelt restaurant åben, så efter maden gik jeg tilbage på hotellet. Men nu burde alt være åben igen, så nu vil jeg ud og se om der er kommet mere liv i byen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar