I Trujillo kunne jeg nærmest ikke opdrive en hyggelig restaurant. Dvs. jeg fandt en enkelt der lignede en traditionel dansk kro, men den var så propfuld af lokale peruanere at jeg opgav at spise der. Så åbenbart kan de lokale i Trujillo også godt lide at spise hyggelige steder, der er bare næsten ingen af dem.
Her i Cajamarca har jeg til gengæld set adskillige hyggelige caféer, og så denne fede restaurant, Los Farole, der også er beskrevet i min guide. Et springvand i midten af en overdækket gård, og sofaer og lænestole, hvis man bare vil slappe af. Og musik. Dvs. det er desværre musak, men bedre en et fjernsyn.
Maden var også ok. Jeg købte en grillet ørred, trucha, og det kostede 18 soles. Man kan sikkert finde noget stort set tilsvarede på en lokal restaurant til 6-7 soles og så er der måske endda en forret, lidt dessert og noget at drikke, men omgivelserne er kedelige, og maden ser heller ikke nær så indbydende ud. Desuden vil salaten bestå at to skiver tomat og et salatblad.
En lille øl, dvs. 330 ml koster 7 soles, og det er også til at leve med.
lørdag den 23. september 2017
Restaurant Los Faroles
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar