I går tog jeg på en dagstur til Sø 69, eller Laguna 69 på spansk.
En lang dagstur der startede kl. halv seks om morgenen og sluttede kl. seks om aftenen. Først to timers bustur. Derefter mogenmad og så endnu en time med bussen inden vi blev sat af i 3900 meters højde. Målet, Laguna 69, ligger i 4600 meters højde så der er 700 højdemeter der skal tilbagelægges inden man når op til søen.
Denne gang havde jeg på forhånd opgivet at nå først op til søen for der var en busfuld turister som allerede var godt i gang med ruten inden vi begyndte, og jeg startede som en af de sidste, fordi der var et sanitært problem jeg skulle ha løst først.
Jeg nåede alligevel at overhale alle de andre, undtagen en fra vores bus, som nåede derop mindre end et minut før mig. Der var en del der aldrig nåede op til søen, fordi luften var for tynd og stigningen for stor. Jeg var jo lidt akklimatiseret til højden efter at ha tilbragt en masse tid i Arequipa.
Desværre var der overskyet og isnende koldt, og på et tidspunkt begyndte det endda at sne lidt. Lidt sjovt når man tænker på at det er meget tæt på ækvator og at der nærmest ikke er nogen skygge midt på dagen. Den nord-sydgående bjergkæde der ligger øst for Huaraz hedder Cordillera Blanca er verdens højeste bjerkæde ved ækvator. Der er kun omkring 1000 km til ækvator fra Huaraz.
Jeg blev ved Laguna 69 en times tid, men gik så ned igen fordi der var så isnende koldt. Ved bunden af stigningen blev jeg indhentet af en pige fra Bolivia, som jeg har glemt hvad hedder, og vi fulgtes ad til bussen og var der som de første.
Jeg må indrømme at jeg nok var den der var mindst imponeret over naturen, men der var selvfølgelig flot, men desværre gråt og vådt med enkelte solstref. Normalt begynder regnen i slutningen af september eller i begyndelsen af oktober, men i år begyndte den allerede i begyndelsen af september.
Jeg er ikke specielt begejstret for folkevandring i naturen, men det er klart at man møder nogle nye mennesker på sådan en tur, det er næsten ikke til at undgå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar