Som sidst jeg var i Lima har jeg indlogeret mig på Alpes Lima, men jeg tror jeg vil finde et andet hotel næste gang jeg kommer til Lima.
Billigt er det heller ikke. 105 soles for en overnatning. Det betyder ikke så meget lige nu, for jeg har kun to overnatninger denne gang, men det bliver dyrt hvis jeg skal være her i længere tid. Det der irriterer mig mest, er ikke prisen, men at de er nogle fuskere. Eller ejeren er i hvert fald. Denne gang blev jeg indlogeret i den bygning der tidligere hed Friends Home. Da jeg ville tænde fjernsynet, var der ingen antenneforbindelse, så jeg brokkede mig i receptionen. Det ville de ordne den næste dag, fik jeg at vide. Jeg studerede fjernsynet lidt nærmere, og fandt ud af at de slet ikke havde trukket et antennekabel. Svindel og bedrag. Selvfølgelig ville det ikke blive ordnet den næste dag, og selvfølgelig har det hele tiden vidst at der ikke var trukket noget kabel. Så jeg bad om at få et værelse i den anden bygning de ejer, der ligger et par hundrede meter derfra, og det fik jeg så og her virker fjernsynet.
Hvad der er fælled for begge bygninger er at der er et elendigt wifi der gør det næsten umuligt at bruge internettet. For 105 soles for en overnatning skulle man forvente at internettet virker. Til gengæld er der brugt en masse penge på overvågningskameraer. De er overalt. Jeg kan forstå baren er overvåget, for der er masser af sprut og som regel er der ingen i baren, men hele hotellet er overvåget, og det bryder jeg mig ikke specielt om. Men personalet er søde og flinke, og det er et godt hotel hvis man gerne vil møde andre mennesker. Den anden bygning er endnu bedre, for der er der mange flere mennesker i baren, og den er betjent hele tiden.
Jeg er så også den absolut ældste på hotellet. Det er allesammen unge backpackere og næsten alle er gringoer.
I morgen går det så mod Huaraz. Jeg er en måned forsinket, så det er begyndt at regne i bjergene men jeg håber at jeg kan få et par dage i Huaraz hvor jeg kan se Andesbjergene.
tirsdag den 12. september 2017
Alpes Lima
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar